SKAL DU MED TIL PARIS PHOTO?
Til november afholdes den store årligt tilbagevendende fotobegivenhed Paris Photo, som er den største internationale kunstmesse dedikeret til det fotografiske medie.
dff arrangerer i år en super hyggelig faglig og social tur til dette fantastiske arrangement som bare skal opleves.
Desværre har de priser vi fået på transport været så voldsomt høje, hvis vi skal rejse som gruppe at det ikke ville være interessant, men vi har forhåndsreserveret nogle hotelværelser på et lækkert 3-stjernet hotel i Marais kvarteret og turen arrangeres som en “rejs selv” tur, da det bliver billigere for den enkelte.
Turen er planlagt fra torsdag d. 7/11 til søndag d. 10/11.
dff betaler for 1 dags entrebillet til udstillingen fredag d. 8/11 samt en netværksmiddag lørdag aften. Transporten sørger man som sagt selv for.
Paris er en utrolig smuk og fotogen by, så udnyt chancen og gå på opdagelse med kameraet.
Det er tiltænkt, at man ankommer til Paris torsdag i løbet af dagen og tjekker ind på hotellet, som det passer ind i den enkeltes rejseplan.
Fredag samles vi til fælles tur til Paris Photo, som afholdes i Grand Palais. Udstillingen er så stor at man sagtens kan bruge en hel dag. Aftenen kan med fordel bruges til at gå ture i den super hyggelige by.
Lørdag kan bruges på at opleve Paris' mange smukke distrikter, besøge hyggelige caféer og nogle af de små hyggelige og spændende gallerier i byen. Hvis det lykkedes at få en aftale, kan det også være vi besøger en fotograf dernede. Lørdag aften samles vi til en hyggeligt netværksmiddag som foreningen giver.
Søndag pakker vi sammen og rejser hjem igen efter individuelle rejseplaner.
Turen gennemføres uanset deltagerantal.
VED DELT DOBBELTVÆRELSE SKAL DU OPLYSE HVEM DU SKAL DELE VÆRELSE MED!
OBS: TILMELDING ER BINDENDE OG KAN IKKE AFBESTILLES EFTER BETALING!