Har du SET byen?

Foto: Surland & Vesteragers

Q-møde: Har du SET byen?

Søndag den 25. maj er der mulighed for at bruge en eftermiddag i selskab med kunstfotograferne Surland & Vesterager og få åbnet dine øjne for byens motiver.

Vi mødes kl. 13 på hjørnet af Tullinsgade og Værnedamsvej, hvor Jacob og Karen vil dele nogle af de overvejelser de gør sig når de står i felten og fotograferer. Overvejelserne kommer til at tage udgangspunkt i de to værker ”Hotel Central og Cafe” og ”Granola”.

Bagefter går vi samlet ned til ”Galleri København” på Gammel Kongevej 137, som er Jacob og Karens eget galleri. Her er der mulighed for at kigge på kunstværkerne i galleriet, der i maj måned ud over Surland & Vesteragers egne billeder, også gæster KVAS-samarbejdet.

I galleriet vil dff vil være vært ved lidt let at spise og drikke.

Til at slutte af på, vil Surland & Vesterager holde et oplæg om deres tilgang til kunstfotografiet.

Da galleriet ikke er så stort, er der et deltagerloft på 12 deltagere. Arrangementet slutter kl. 16.

 Foto: Surland & Vesteragers

Information om arrangementet

Dato og tid Søndag d. 25. maj 2025 kl. 13:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist Onsdag d. 21. maj 2025 kl. 09:00

Sted På hjørnet af
Værnedamsvej 8
1619 København

Arrangør

dff / Dansk Fotografisk Forening
Tlf. +45 22569010
dff@dff-photo.dk

Hop til start tilmelding